Snedkerdetaljer med fint udskårent friser og motiver i træ.
Snedkerdetaljer med fint udskårent friser og motiver i træ.

Restaurering

Tegnestuen er specialiseret indenfor bevaring og udvikling af de historiske bygningsmiljøer på Fyn såvel som i resten af landet. Med stærke kompetencer indenfor bygningskunst, historisk håndværk og materialer rådgiver tegnestuen om konservering, restaurering og fornyelse af bygninger, der er forankrede i bygningskulturarven – særligt fredede og bevaringsværdige bygninger. Kendskab til og respekt for en bygnings alder og historie er afgørende, når den skal vedligeholdes og istandsættes korrekt. Dels for at sikre en bevaret og styrket arkitektur til glæde for alle, men også i forhold til f.eks. bygningskonstruktioner og et sundt indeklima.

Kulturarv i flere størrelser

Tegnestuen arbejder med kulturarv i flere størrelser: Slotte og herregårde, gamle møller og industribygninger, ydmyge byhuse eller arbejderboliger i landsbyen eller på landet – alle er de en del af vores fælles bygningskulturarv. De velbevarede historiske huse vidner om vores historiske udvikling, og de genererer smukke miljøer, inspirerer og skaber helt konkret merværdi for samfundet.

Igangværende sager

Slotte og herregårde
Frijsenborg Slot, Hammel – Restaurering af tage og tagkonstruktioner
Juulskov Gods, Ørbæk – Restaurering og modernisering af hovedbygningen
Lundsgård Gods, Kerteminde – Totalrestaurering af hovedbygningen
Ellen Marsvins Lade, Lundegaard, Nørre Broby – Processtyring, nyt stråtag
Ødstedgaard Gods, Fredericia – Processtyring, nyt stråtag
Wedellsborg Gods, Vestfyn – Billeskov – Fremtidens herregård (Realdania)
Fraugdegård Gods, Odense – Vindues- og facadeistandsættelse v. hovedbygningen
Hesselagergaard Gods, Lundeborg – Tagomlægning på bevaringsværdig udlænge
Hindsgavl Slot, Middelfart – Restaurering af interiører i hovedbygningen
Hverringe Gods, Kerteminde – Diverse løbende vedligeholdelses- og ombygningsopgaver
Søvertorp Gods, Langeland – Tag- og facadeistandsættelse mm.
Brockdorff Gods, Martofte – Diverse ombygningsarbejder
Carl Hansen & Søn, Hellerup – Tagrestaurering og etablering af møbel-showroom
Flenstofte Gods, Ebberup – Bygningsrapport for Kulturstyrelsen
Flenstofte Gods, Ebberup – Etapeopdelte tag- og facadeistandsættelser

Byhuse
“Gyldencrones Palæ”, Pohlman A/S, Nyborg – Bygningsundersøgelse
Vestergade 12, Kerteminde – Facaderestaurering af pudset bindingsværk
Living Development A/S, Kullinggade 6, Svendborg – Ombygningsforslag (Kulturarvsstyrelsen)
Nedergade 14, Odense – Byfornyelse, omdannelse af historisk byhus
Strandgade 43, Troense – Ombygningsarbejder og forslag til udnyttelse af udhus
Ejerforeningen Ny Vestergade 21, Odense – Omfugning af facademurværk

Landhuse og bondegårde
Brahetrolleborg, Korinth – Totalrestaurering af stråtækket landarbejderbolig (Kulturarvsstyrelsen)
Højbjerggård, Højbjerg – Vedligeholdelsesarbejder, handlingsplan, ombygningsforslag mm.
Solbjerggaard B&B, Millinge – Totalrestaurering af firlænget bindingsværksgård
Hverringe Gods, Kerteminde – Løbende vedligeholdelses- og restaureringsarbejder på udlejningsboliger

Museer
Borgmestergården, Nyborg Kommune – Tag- og facaderestaurering mm.
Blegdamsgade, Nyborg Kommune – Tagomlægning
Møntergården, Odense Bys Museer – Indretning af lejlighed år 1900
Hjemstavnsgården, Vestfyns Hjemstavnsforening, Gummerup – Diverse rådgivning
“Børnenes Museum”, Odense Bys Museer – Nænsom totalrestaurering af bindingsværksbygning

Handlingsplaner
Tegnestuen laver handlingsplaner for en lang række fredede bygninger i alle de fynske kommuner.