Davinde Kirke

Davinde Kirke

I 1885 indrettedes der våbenhus i tårnets stueetage og det oprindelige våbenhus, sideskibet, ændrede anvendelse til kapel. Formodentlig samtidigt blev adgangsdøren til kirkeskibet via det oprindelige våbenhus udtaget og murhullet tilmuret, og der blev fortaget indvendig skalmuring med munkestensmurværk. Kapellet blev i nyere tid gradvist mindre anvendt. Kirken ønskede i stedet at anvende sideskibet som birum til de kirkelige handlinger, idet våbenhuset i tårnet er trangt, og i 2015 blev der givet tilladelse til at genåbne det oprindelige dørhul.

Processen

Det var interessant at forberede og følge udførelsen af denne lille opgave. Det oprindelige dørhuls stik og kalkede overflader var delvist bevaret i murværket, således at dørhullet er blotlagt og rekonstrueret præcist som oprindeligt. I forbindelse med dette arbejde restaureredes også sideskibet. Bl.a. blev et listeloft fra o. 1980 nedtaget og bag dette blotlagdes et fint skabelonmalet træloft.

Billeder fra projektet

Andre projekter