I landsbyen Aasum ligger der et lille, stråtækt bindingsværkshus med en helt fantastisk udsigt mod vest ud over åbne marklandskaber. Tegnestuen har stået for en gennemgribende ombygning og renovering af huset, hvis udvendige udtryk og karaktér er bevaret og styrket i samspil med en mere tidssvarende rumfordeling og udnyttelse af husets indre.

Tilgangen til projektet var, at det eksisterende tømmer i bygningen i videst muligt omfang skulle bevares. Det var dog klart fra starten, at huset var slidt, og bindingsværket og mange af de indre bjælker og stolper viste sig at være i så ringe forfatning, at det i sidste ende var nødvendigt at udskifte op mod halvdelen af al tømmeret i bygningen. Husets eksisterende vinduer var hverken af betydelig alder eller særlig karaktér, og de er generelt udskiftet med nye klassicistiske trævinduer og -havedøre, der passer til husets facader. Det eksisterende, lille vindfang mod vest er fjernet, og der er i stedet indsat en ny veltilpasset, tofløjet hoveddør med fyldninger. Bindingsværkets udtryk er holdt som før istandsættelsen, dog er farvesætningen af vinduer og døre tilbageført, så disse nu fremstår hvidmalede med røde karme og detaljer.

Alle gulvene i huset er nye og udført som en klassisk blanding af slidstærke og hårdføre fliser og massive trægulve, der passer godt til et lille, ‘beskedent’ bondehus. Alle gulve er udført med gulvvarme. Ydervæggene er alle efterisolerede med nye forsats- og brystningsvægge med træfiberisolering, der stadig tillader huset at ‘ånde’.

Tre billeder fra processen: 1. huset inden istandsættelse. 2. Huset med istandsat bindingsværk og omlagt stråtag med ny kvist. 3. Det færdige hus med hvidkalkede tavl og rødopstreget tømmer.

En pudsig ting viste sig under de indledende opmålinger og registreringer: I den ene halvdel mod syd lå bjælkelaget mellem stueetagen og loftsetagen som forventeligt på tværs af bygningen, hvorimod det i den nordlige halvdel lå på langs med bygningen. Det vidnede om, at huset formentlig ikke altid har haft samme størrelse som nu, men derimod tidligere har bestået af to vinkelrette og sammenbyggede længer, hvoraf det meste af den ene eller begge længer på et tidspunkt er revet ned. Desværre var bjælkerne i det langsgående bjælkelag alle i dårlig stand, og set i lyset af den øvrige, gennemgribende istandsættelse af huset syntes idéen om en kopi af det eksisterende bjælkelag at være mere ‘forstyrrende’ end fortællende. De nye bjælker i den nordlige del af huset blev derfor lagt på tværs som i resten af huset. Under andre omstændigheder (hvis det f.eks. kun havde været nødvendigt at udskifte enkelte bjælker i bjælkelaget) havde det ellers været oplagt at bevare det spøjse, langsgående bjælkelag som fortælling om husets historie og udvikling.

Projektet viser en bevarende og samtidig udviklende tilgang, hvor de grundlæggende, historiske bygningskarakteristika bibeholdes og danner ramme om gode og fuldt ud tidssvarende boligforhold.

Istandsættelsen af det lille bindingsværkshus og det endelige resultat er også beskrevet i en artikel i Fyens Stiftstidende, der også har mange gode billeder af huset indefra.