Tegnestuen

Tegnestuen
Tegnestuen Vaag er en enkeltmandsvirksomhed oprettet i 2002. Tegnestuen drives af arkitekt MAA Thomas Hillerup født 1963. Navnet Vaag er taget fra mit dåbsnavn og stammer fra det nordiske ord for vig eller havn.

Tegnestuen er specialiseret indenfor restaurering af bevaringsværdige ejendomme, men beskæftiger sig iøvrigt med alle typer byggeri for både private og offentlige bygherrer. Ved større opgaver gør jeg brug af samarbejdspartnere eller freelance medarbejdere.

Stort set alle opgaver projekteres digitalt i AutoCad. Projektforslag afleveres desuden som håndtegning eller visualiseret på fotos.

Tegnestuen er medlem af Danske Arkitektvirksomheder DANSKE ARK og herigennem standardforsikret for 2.5mill. på tingskade og 12.5mill på personskade. Særlige projektforsikringer tegnes i totalrådgiversager.

CV
Jeg tog studentereksamen i 1983 og er udlært tømrer i 1986. Interessen for håndværksfaget har jeg fra min morfar, som var landmand, men gerne ville have været møbelsnedker. Jeg har tilbragt mange timer med ham på hans værksted - eller "huggehuset" som det retteligt hedder på en gård. Efter endt svendeprøve arbejdede jeg som tømrer gennem et års tid med renovering af etageejendomme i København - og siden et 3 mdr. ophold som tømrer i Thorshavn, Færøerne.

En anden stor interesse er at tegne, og det førte til optagelse på Arkitektskolen i AArhus i 1989. Her tog jeg afgang som cand. arch eller arkitekt MAA fra den restaureringsfaglige linie i 1996. Jeg har været fast ansat på en tegnestue fra 1997-2002, men valgte i 2002 at arbejde selvstændigt.

Forsidens foto stammer fra et restaureringsprojekt og er taget af arkitekturfotograf Ole Akhøj. Øvrige fotos mm. på hjemmesiden er taget af tegnestuen hvor ikke andet er nævnt.